Bør spiseforstyrrelser komme på skoleskemaet?

24 jan

piger-faar-ofte-anoreksi
Over 75.000 danskere er den i dag ramt af en spiseforstyrrelse. Det er desværre en stigende kurve vi oplever, og det vil tilsyneladende ingen ende tage. Derimod er der en ændring i, gennemsnitsalderen for folk med en spiseforstyrrelse. Den manglende kontrol over sine madvaner har nu forplantet sig i folkeskolerne også.


Personer ramt af spiseforstyrrelsen Anoreksi, som er kendetegnet ved en person der simpelthen ikke spiser tilstrækkeligt, er nu gennemsnitligt kun 14 år gammel i Danmark. Hermed er der altså tale om en problematik, hvoraf de første sygeligheds-tegn viser sig i de tunge teenageår, hvor barnet stadig går i folkeskole.

De sociale medier har et medansvar

… Og ligeledes har forældrene. I løbet af det seneste årti, er det eksploderet med sociale medier, hvis egentlige formål er, at forbinde folk over internettet. Dog er der også en bagside af medaljen, når vi trodser reglementet og lader børn under 13 år befamle sig ind i de sociale mediers mørke verden.

På medier som Instagram handler det hovedsageligt om at dele billeder af sig selv og sine omgivelser. Disse bliver vinklet således, at ens hverdag synes som et paradis for de, som tilkendegiver dette via “likes” og “follows”. Desværre har der i mange år været en udbredt tendens til, at vi forbinder en smukt ydre med et acceptabelt indre.

Derfor deler vi ikke billeder af mandags-rander under øjnene eller tøjkrise-dage der ender ud i sweatshirt og slidte jeans. Det gør voksne heller ikke, og vores opførsel går igen i den næste generation. Det som folkeskole-eleverne dyrker på medier som instagram, vil altså aldrig være en afspejling af den virkelige verden, du og jeg figurerer i. Nærmere er det blevet en illusion af, hvordan livet ville være, hvis bare man var åleslank, aldrig så træt ud, og altid havde gennemtænkt sin påklædning.

Piger under pres

I 2016 gennemførte Børnerådet en undersøgelse på 1.400 danske folkeskoleelever i 9. klasse. 18 % af de adspurgte piger fortalte, at de ofte eller meget ofte var på slankekur, mens 11 % af pigerne tilkendegav, at de før havde kastet op efter at have spist. Alt i alt viste undersøgelsen, at 23 % af pigerne og 9 % af drengene var i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse. At det forvrængede forhold til mad er større hos piger end hos drenge, skyldes tilsyneladende, at piger ligger et voldsomt pres på hinanden også.  

Skal vi droppe brugen af sociale medier?

Det er naturligvis ikke opfindelser som Instagram, der er med til at øge antallet af anoreksi-ramte i Danmark. Det er snarere manglen på kommunikation om, at livet kan være smukt til trods for appelsinhud og æblekinder. Vi mangler et nuanceret billede af, hvordan kroppen kan og “må” se ud, og det findes ikke på Instagram.