Har du styr på økonomien?

4 apr

Penge fordelt på baggrund af budget

For mange danskere er det svært at holde styr på økonomien, hvilket ofte ender i gæld. For at undgå dette, er det vigtigt at man holder styr på sin økonomi, lægger et realistisk budget, og efterlever det. Bruger du lidt for mange penge, så læs med her og få et par gode råd til, hvordan du kan holde økonomien oven vande.

Det er forholdsvis simpelt at lægge et budget og overholde det, hvis man er en privatperson. Det er ikke ligefrem virksomhedsøkonomi, hvor man skal holde styr på momsregnskaber, debitor- og kreditorstyring og lignende.

Start med at lægge et budget

Hvis man problemer med at man bruger for mange penge hver måned, så skal man starte med at lægge et budget, som man føler at man kan overholde. Helt basalt så starter man med, at se hvor mange penge man har til rådighed, det vil sige hvor mange indtægter man har hver måned. Det er nemlig det absolut maksimale beløb man må bruge, og det anbefales at man hver måned lægger lidt penge til side til uforudsete udgifter og gerne også lidt penge til en decideret opsparing. Hvis man gør det, har man lidt ekstra at hive fat i, hvis det brænder på, eller hvis man har undervurderet hvor mange penge man egentlig bruger, for det er aldrig sjov at skulle leve udelukkende af havregryn den sidste halvdel af måneden.

Split udgifterne op

Det bliver nemmere at overholde et budget, hvis du har udspecificeret hvor mange penge du må bruge på eksempelvis mad, transport, forkælelse og så videre. Nogen har nemmest ved at hæve penge og så lægge dem i kuverter til hver ting, så de visuelt kan se hvor mange, eller hvor få, penge de har tilbage at gøre godt med. Hvis du ikke har lagt budget før, så er det sandsynligt at dit første månedsbudget rammer ved siden af, men det skal du ikke give op af, lær i stedet af erfaringerne. Efter et par måneder vil du have nemmere ved at kunne lægge et realistisk budget, som du er i stand til at holde.

Sparetip

Hvis du bruger for mange penge på diverse småting, så skriv en indkøbsseddel hver gang du tager på indkøb, og køb kun det der rent faktisk står på listen. Og hvis der eksempelvis ikke står slik på indkøbssedlen, så lad være med at gå ned af slikgangen og bliv fristet. På den måde gør du det nemmere for dig selv.

Husk at det er svært at ramme rigtigt med budgettet første gang, så kast det ikke ud af vinduet, hvis du er gået over budgettet første måned, men lær af dine fejl/dit forbrug og tilpas det, så du kan lægge et budget, der er realistisk samtidig med at der ikke er underskud hver måned.