De forbandede små lån – siger samfundet

9 aug

Mikrolån – også kendt som kviklån – er særdeles udskældt i medierne i disse dage. Nyeste skud på stammen er, at regeringen vil indføre en lov, der tillader forbrugerne nogle dage til at genoverveje situationen ved optagelse af mikrolån. Men er de udskældte lån så slemme som de bliver gjort til?

Samfundsproblem snarere end brancheproblem

Grunden til, at mikrolån har en negativ klang i de flestes ører skyldes i høj grad, at medierne fra tid til anden trækker skrækhistorier frem i dagens lys som bliver generaliserende. I virkeligheden, er det dog i relativt få procent af tilfældene, at mikrolån sender danskere i gældsfælden.

Hertil kommer, at der ikke er nogen, der tvinger dig til at låne. Branchen arbejder løbende på at gøre sig mere gennemsigtig og gennemskuelig, men det er op til den enkelte at vurdere det reelle lånebehov samt mulighed for at betale lånet tilbage. Al skyld kan dermed ikke tilskrives låneudbyderne.

Mikrolån virker som den nemme løsning ud af vanskelige situationer – og i nogle situationer, er det også tilfældet. Men som med alt andet i livet, kan man ikke basere sine valg på en generalisering. Således kræver det en subjektiv vurdering af din privatøkonomi at beslutte hvorvidt mikrolån er den rigtige løsning på din problematik.

Tanke bag handling

NEJ, mikrolån er ikke så farlige som de bliver gjort til – så længe der ligger tanke bag handlingen. De kan derimod være en oplagt mulighed for at udskyde en uforudset udgift til næste måned, således at du får mulighed for at indregne den i budgettet i ro og mag samt finde den ideelle finansieringsløsning.

Det gode råd er derfor her, at du nøje sætter dig ind i betingelserne for mikrolånet. Herunder kræves en vurdering af dit reelle lånebehov, sådan at du aldrig låner flere penge end du reelt har brug for i længere tid end du behøver. Nøgleordet her er dermed at holde dig oplyst med dit lån, både før og efter du har optaget det.

Flere og flere låneudbydere har en inkorporeret låneberegner på deres side. Det betyder, at du til hver en tid kan danne dig fuldt overblik over den samlede ydelse på dit lån inden du optager det. Omkostningen som låneberegneren viser er den reelle omkostning og der skal derfor ikke tillægges yderligere udgifter til det beløb du ser på skærmen.

Undskyldningen om et forvirrende lånemarked holder således ikke længere stik i ligeså høj grad som tidligere. Du har hos de fleste låneudbydere et solidt udgangspunkt for at identificere, hvad den faktiske omkostning på dit lån er. Mikrolån er derfor kun farlige, hvis du lukker øjnene mens du trykker på knappen…