Smid det ikke ud – lav det!

20 mar

Samfundet har de sidste årtier taget en drejning, hvor skilsmisse bliver mere og mere normalt. Dette er skam, da ægteskabet er noget smukt, som burde værnes om. I gamle dage smed man ikke noget ud, bare fordi det var gået i stykker. I gamle dage så lavede man det, ordnede problemet, således at det kunne holde mange år endnu. Dette er både sandt med materielle sager, som det er sandt med ægteskabet. Så måske vi kunne lære noget af de tidligere generationer. I dag kan man endda få hjælp gennem parterapi, således er der en ekstern person, som kan hjælpe en med at se problemerne fra en ny vinkel og på den måde forhåbentligt komme ud af problemerne og fortsætte livet sammen.

Smid-det-ud generationen

Den yngre generation er en smid-ud-generation, hvor ting er  noget man ejer i en kortere periode, for at skifte det ud med en bedre, smartere og flottere model. Således er der ikke den samme respekt overfor ting, miljøet og penge, som der var en gang. Dette kommer formentlig af den overflod, der længe har været, hvor der ikke har været en begrænset mængde penge, og således ikke mange andre begrænsninger. Dette har således til dels smittet af på vores holdning til ting, og dermed også på vores holdning til parforhold, hvis man skal se på statistikkerne.  I Danmark ender 43% af alle ægteskaber i skilsmisse, hvilket er et tal, som er stødt stigende. Dette  støtter således op om teorien om, at folk ikke kæmper for forholdet.

Kæmp for det

ægteskab og forhold - mand og kvindeSelvfølgelig skal man ikke blive sammen, hvis man overhovedet ikke kan sammen, da to ulykkelige mennesker ikke er godt for nogen. Men at 43% af alle ægteskaber ender i skilsmisse, er sørgelige statistikker. Næsten halvdelen af alle mennesker som tænker, at de er de mest forelskede mennesker i verden, ender med at blive skilt.

Hvis kærligheden har været der, er det sjældent, at den kan forsvinde 100%, hvorfor der er en årsag til at kæmpe for forholdet. Det handler i mange tilfælde om ikke at vente, til det er for sent, men at indse at man har et problem, inden det er for  sent. Dette kan dog være svært for mange, da mange ser det som et nederlag at blive skilt. Ved at bede om hjælp udefra, erkender de derved deres nederlag, hvilket i manges øjne gør dem til en fiasko. Dette er dog ikke korrekt, at se ens problemer i øjnene og have mod til at kæmpe for at løse dem, viser mod og vilje, hvilket er kvaliteter, som alle burde være glade for at indeholde.

Der er således vigtigt at se sine problemer i øjnene, og kæmpe for forholdet inden det er for sent.